Jeg har lavet et dansk sammendragaf min phd afhandling:

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems
– a participatory design approach to organisational implementation

Sammendraget er på 4 sider og kan downloades her: http://www.granlien.dk/2go/DK_sammendrag.pdf

Inspireret af et sundhed på P1 der havde et program om bivirkninger og manglende indberetning.  I den forbindelse kom de ind på emner omkring krav til lægemidler. Der er store krav til medicinalfirmaerne i forbindelse med udvikling af lægemidler både til dokumentation og test. De skal vise resultater for virkninger  og bivirkninger samt handle planer for hvordan de vil håndtere bivirkninger. Der bliver bl.a af den grund brugt store summer på udvikling af lægemidler.
Det samme gælder sådan set medico industrien - som der også stilles store krav til i forbindelse med test og dokumentation af fx et plater, en kanyle mv.

Lægemidler og tildels medico produkter har en åbenlys indflydelse på patienternes helbred og helbredelse.

Jeg har tidligere nævnt spørgsmålet om hvorvidt IT systemer kan anses som medico devices eller i hvert fald IT hardware kan.
Men når det kommer til IT er der ingen krav til dokumentation of test og handlingsplaner når de tages i brug. Og de manglende krav gør sig gældende for både software og hardware.
Men jeg vil vove den påstand at sundheds it systemer i mange tilfælde har en potentiel indvirkning på patientens helbred og helbredelse/behandling. Jeg har beskæftiget mig med temaet tidligere.Og her tænker jeg på både software, hardware og anvendelsen. Det sidste forstået som sundhedspersonalets og i visse tilfælde også patienternes kompetencer og viden om anvendelse af diverse IT systemer. Hardware kan svigte og man kan ikke få vigtige og afgørende oplysninger frem, software kan være behæftet med nogle fejl der gør at nogle data bliver registreret forkert, eller brugergrænsefladen kan være uhensigtsmæssigt designet så man overser noget vigtigt. Det kan også være at en patient eller læge ikke er blevet ordentligt undervist i et system og derfor kommer til at anvende det forkert ved fx at skrive data et forkert sted og andre derved overser vitale informationer. Alle eksempler der potentielt kan være skadelige for patienterne. Ikke nødvendigvis dødelige men måske bare bivirkninger af mildere grad. Og ligesom med lægemidler er jeg med på at man skal opveje bivirkninger mod den effekt de giver.

Jeg vil lige tilføjer at radioprogrammet fokuserede på sparsom indberetning af bivirkninger. Jeg ved at visse bivirkninger af IT og kaldet utilsigtede hændelser bliver indberettet. Jeg ved dog ikke hvor mange og hvordan det bliver brugt.

Så har jeg forsvaret min afhandling. Og kan nu kalde mig Phd i sundhedsIT, eller i organisatorisk implementering om man vil.

Afhandlingen kan læses her.

Så er afhandlingen blevet godtaget til forsvar:

PhD defence

Maren Sander Granlien will defend her PhD thesis:

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems – a participatory design approach to organisational implementation

Friday May 7^th, 2010. Time: 14.00, Room: Building 46, Auditorium

Following the defence, the department will host an informal reception (Building 43.2)

The assessment committee

Associate Professor Sabine Madsen, Roskilde University, Chair

Associate Professor Tone Bratteteig, University of Oslo, Opponent

Professor Christian Nøhr, Aalborg University, Opponent

Supervisor

Associate Professor Morten Hertzum, Roskilde University

Chair of defence

Head of Doctoral School Keld Bødker, Roskilde University

About the thesis

The thesis is concerned with organisational implementation of healthcare information systems motivated by a wish for improving the use of IT in the Danish healthcare sector.

The thesis comprises a summary report and six research papers. The report presents a synthesis of the empirical work and four theoretical elements (participatory design, evaluation, HIS implementation, and work system theory) which constitute the theoretical base for the thesis. This synthesis results in an approach where the design and implementation of HIS is conceptualised as an ongoing participatory design process of healthcare work systems, a process in which formative evaluation of the changes in the work system is part of design.

The empirical findings are presented in the six research papers included in the thesis. The papers are concerned with challenges for implementing HIS to support shared care, including how to involve and represent different groups of participants in design processes, how to manage participatory prototyping of HIS, barriers for using a HIS that supports the medication process, how to design and evaluate interventions aimed at obtaining specified effects, and how to facilitate participation and approach formative evaluation.

The dissertation is available at Roskilde University Library.

Der har været lidt stille her på bloggen. Det skyldes at jeg det sidste stykke tid har koncentreret mig om arbejdet på min PhD afhandling som jeg netop har indleveret til bedømmelses i dag. Forhåbentlig får jeg lov at forsvare den om nogle månder. I såfald vil jeg annoncere forsvarret her. 

Titlen på afhandlingen blev:

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems
– a participatory design approach to organisational implementation

Udover at afhandlingen omhander participatory design - eller brugerdrevet design, så jeg har jeg også fokuseret på brugerdeltagelse i min forskning. Det vil sige at jeg har udført min forskning i tæt samarbejde med andre. Det gælder andre forskere, men det gælder også praktikkere der til daglig arbejder med sundheds-it og implementering her af. Det er gjort i et forsøg på at gøre forskningen relevant. Relevent ikke kun som forkning, men relevant i "den virkelige verden". Der hvor man oplever de daglige problemer med printeren der ikke virker osv. 

I forlængelse af ønsket om at gøre forskningen relevant for praksisverden har jeg fokuseret på også at formidle min forskning til praksisverden på en relveant og tilgengælig måde. Og ikke kun i akademiske tidsskrifter, som kan være lidt tunge at komme igennem og tilmed er på engelsk. Dertil kommer at målgruppe for sådanne tiddskrifter er andre forskere så det er nogle andre ting der lægges vægt på end hvor man vil tilegne sig viden til anvendelse i praksis. 

Bloggen her, har indgået som en væsentlig del i arbejdet med at formilde min forskning (og relaterede emner) til et bredere pumlikum.Men med afleveringen af min PhD afhandling sætter jeg et (måske midlertidigt) punktum for min karriere som Sundheds-it forsker. Det betyder desværre også at der ikke vil komme så mange indlæg på bloggen længere. Jeg skal stadig arbejde med implemenring men ikke i sundhedsregi og ikke som forsker. Jeg skal ud og prøve kræfter med "den virkelige verden".Jeg regner dog at beholde hovedet på kroppen...

Måske det bliver til et par indlæg om mine opleverlser derude...
Så hold øje med bloggen og som sagt annoncere jeg det når jeg får lov at forsvare og der vil også komme et link til afhandlingen. 

Faldt over en gammel artikel på dagensmedicin hvor tre professorer fra IT-Universitetet i København belv bedt om at forholde sig til hvorvidt Danmark er i verdensklasse når det gælder sundhedsIT.De har mange og kloge perspektiver men jeg faldt dog over følgende citat af Søren Lauesen:

"Det primære formål med et it-system i sundhedsvæsenet må være støtten til lægen og sygeplejersken. Det må ikke være indberetning af data,"

Det lyder umiddelbart helt rigtig og som noget de færreste kan være uenige i. Men det at Søren Lauesen tilføjer den sidste sætning indikerer at nogen kunne mene noget andet eller at det i praksis er anderledes.

Jeg har oplevet det sidste gøre sig gældende. I nogle tilfælde er det primære formål med et it system, måske ikke lige indberetning af data, men i hvert fald opsamling og afrapportering af data. Det kan være fordi lovgivning har krav om indberetning til forskellige databaser fx NIP og så må man implementere et it system der kan understøtte denne indberetning og opsamling af data. Selvfølgelig ønsker man også at systemet understøtter lægens eller sygeplejerskens arbejde, men i visse tilfælde overskygger dataindsamlingen andre formål.

Det ses også at et system bliver designet og implementeret med det (hoved)formål at understøtte lægerne og sygeplejerskerne i deres arbejde, men når nu man er i gang kan man lige sørge for at data kan bruges andre steder til fx forskning, kvalitetsarbejde, performancemålinger mv., når nu man alligevel inddaterer dem. Men ofte kræver det at man også indberetter nogle andre oplysninger eller designer systemet lidt anderledes således at data kan bruges uafhængigt af der hvor de er indberettet. Det kan betyde at systemer pludselig ikke understøtter lægen og sygeplejersken lige så godt som det måske kunne gøre hvis formålet ene og alene var understøttelse af de og de arbejdspraksis.

Så spørgsmålet bliver om man er villig til at gå på kompromis med brugbarheden af systemet i arbejdssituationen til fordel for også at indsamle vigtige data. Eller man vil gå på kompromis med indsamlingen af data for bedst muligt at understøtte arbejdet?

I forbindelse med implementering af sundhedsIT systemer hører man ofte at der er tale om opstarts problemer eller at man lige skal vænne sig til teknologien. Det bliver også nævnt i forbindelse med evaluering af it implementering –hvornår er det retvisende at udføre evalueringen? Hvornår kan man regne med at effekterne viser sig? Og hvis evalueringen ikke viser noget godt resultat så er det fordi at systemer ikke er ordentlig indarbejdet endnu.
Men nu er det desværre sådan at tiden i sig selv ikke gør tingene bedre. Opstarts problemerne forsvinder ikke med tiden, eller det vil sige det gør de jo, de bliver bare til problemer, men de er der stadig og de bliver som regel ikke mindre. Jeg har tidligere omtalt en undersøgelse jeg har lavet af et medicin system som efter 2-4 år stadig lider af  ”opstarts problemer.”

To forskere, Tyre og Orlikowski (1994) har beskrevet det de kalder ’window of opportunity’  som er det relativt korte tidsrum hvor mulighederne er åbne for forandringer i forbindelse med indførelsen af IT. Det er fx i ca. 3 måneder efter implementeringen hvor der er fokus på projektet både fra It udviklernes og den implementerende organisations side. Her er der mulighed for at arbejde med tilpasning af arbejdsgange og tilpasning af teknologien, således at man kan imødegår nogle af de (opstarts) problemer der uundværligt vil være i forbindelse med it implementeringer. Men efter disse tre måneder sker der sjældent de store fremskidt i brugen af systemerne eller i systemet i sig selv.
Window of opportunity kan godt komme efter implementeringen hvis der sker en eller anden form for sammenbrud. Det kan et bogstaveligt sammenbrud i teknikken, men det kan også i forbindelse med en utilsigtet hændelse eller i mindre bogstavelig form, et menneskeligt sammenbrud hvor nogen har fået nok og derfor tager initiativ til at gøre noget. Det kunne være systematisering af en work around, indførelse af en ny arbejdsgang eller lignende.   
Man kan dog også arbejde med proaktivt at åbne disse ’mulighedsvinduer’ for at skabe en positiv forandring og optimere brugen af IT.



Tyre, M. J.&Orlikowski, W. J. (1994). "Windows of Opportunity: Temporal Patterns of Technological Adaptation in Organizations." Organization Science 5(1): 98-118.

I et særtidsskrift af Communication of the ACM, fra 1993 om participatory design, skriver Joan Greenbaum om tre tilgange til eller forståelse af deltagende design. De tre tilgange udelukker ikke hinanden, men siger noget om de forskellige bevæggrunde, der er for brugerdreven design.

Den pragmatiske tilgang bygger på, at brugerdreven innovation resulterer i bedre innovationer. Det giver udviklere og designere mulighed for at designe bedre produkter eller systemer til gavn for brugerne selv. Set fra ledelsesperspektiv giver brugerdreven innovation en mulighed for at tilbyde
brugerne eller kunder bedre produkter og bedre service.

Den politiske tilgang, som jeg tidligere har været inde på, bygger på den holdning, at medarbejdere har ret til at få indflydelse på deres arbejdsliv, og at innovationer ikke kun skal være økonomisk fordelagtige men også forbedre arbejdslivs-kvaliteten hos medarbejderne. Ifølge Bjerknes bør ledelsen og udviklerne give medarbejderne mulighed for denne indflydelse.

Den teoretiske/filosofiske tilgang, bygger på Ludwig Wittgensteins’ sprogteori. Wittgenstein udtalte: ”If a lion could speak we would not be able to understand it”. Wittgensteins påstand er, at man skal have samme udgangspunkt for at kunne forstå hinanden. Grundet, at mennesker og løver
lever vidt forskellige liv, vil vi ikke være i stand til at forstå hinanden, løvens tale ville ikke give mening. Dette kan overføres til en udviklingssammenhæng med fx udviklere/designere og brugere.
På trods af at begge grupper er mennesker, er der stor forskel på de enkeltes faglige domæne, det arbejde de udfører og de erfaringer, de gør sig. Det kan gøre det svært for fx en IT systemudvikler og en læge på et hospital, at forstå hinanden. Både i forhold til specifikke fagtermer, men også i forhold til de grundlæggende behov i arbejdet. Den kommunikative udfordring kan afhjælpes ved brug af principper og teknikker fra bl.a. deltagende design.

Bevægegrundene for brugerdreven innovation kan bygge på en eller flere af de tre tilgange, men ved at ekspliciterer dem, kan man sikre sig at man indenfor fx et projekt eller en beslutningsproces, har samme forståelse og bevæggrund for brugerdreven innovation. Formålet med og fokus for brugerdeltagelse er desværre uklart i mange projekter. Det kan både skyldes
manglende refleksion over bevægegrundene, men også manglende refleksion over hvad brugerdreven innovation egentlig er og indebærer.

--

I de tilfælde hvor medarbejderdrevet innovations projekter - intenderet eller uintenderet - kræver en forandring i virksomhedens kerneprocesser eller arbejdsgange har flere studier vist, at brugerdeltagelse, under de rette omstændigheder, er en af succesfaktorerne for en vellykket implementering. Brugerdeltagelse i implementeringen kan være med til at forankre innovationen og tilhørende forandringer. Afdækningen af brugernes behov kan ses som første del i en brugerdreven innovations proces, hvor anden og tredje del er at brugerne også deltager aktivt i implementerings og anvendelses forløbet.

Brugerdrevet innovation kan også være med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads. Fx står der i strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet at forudsætningen for at opfylde visionerne om fremtidens sundhedsvæsen er at sundhedsvæsnet er en ”attraktiv arbejdsplads, som
medarbejderne er glade for og stolte af. Det forudsætter bl.a., at de har effektive arbejdsredskaber, der letter deres dagligdag […]” Medarbejderdrevet innovation under de rigtige forhold, vil kunne være med til at realisere denne strategi. Det kræver dog at man kan afsætte de nødvendige brugerressourcer til at deltage i innovation.

--

Ovenstående er et uddrag fra en artikel jeg har skrevet om brugerdreven innovation til en konference. Læs artiklen her . 

Så oprand dagen hvor denne blog kan fejre 2 års jubilæum. Det første jubilæum blev forbigået i dyb cyber-stilhed, men jeg tænkte at denne gang vil jeg, om ikke andet så ihvertfald, bemærke det.

Da jubilæum er noget stor tænkte jeg at det skulle fejres med noget stort - eller ihvretfald noget der er stort for mig. Nemlig min PhD afhandling. Så her en lille bitte forsmag på afhandlingen, der overordnet handler om implementering af sundhedsIT og hvordan brugerdrevet design og evaluering kan indgå i den sammenhæng.

Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering af IT systemer i sundhedssektoren. Implementeringsprojekter hvor komplekse IT systemer med mange brugergrupper implementeres som et led i en forandringsproces.

Herunder har jeg set på hvilke udfordringer der er for brugerinddragelse i implementeringen og tilhørende forandringsprojekter. Hertil kommer hvorledes man kan udvide og udvikle principper og teknikker for brugerinddragelse til at kunne bruges i implementering og optimering af IT understøttede arbejdsprocesser. Til brug i denne proces har jeg udviklet en tilgang til formativ evaluering også kaldet procesevaluering, der bygger på iterativ evaluering af ønskelige effekter opstillet i samarbejde med brugerne. For bedre at kunne inddrage brugere på alle niveauer af organisationen i processen har jeg, med inspiration fra kortlægningsteknikker udviklet et effektkort til at understøtte både brugerinddragelsen og opnåelsen af effekter.

Det empiriske grundlag for afhandlingen bestå af tre forskellige studier.

I det første studie er en sammenlignende analyse af implementeringen af to forskellige systemer til samarbejde mellem praktiserende læger og læger på hospitalerne omkring diabetes. De to systemer var under implementering i to forskellige af de tidligere amter.

Det andet studie var af et projekt hvor man udviklede og pilottestede en prototype applikation til monitorering af forskellige patientgrupper. I projektet blev der eksperimenteret med prototyping som metode, brugerinddragelse og brug af effekter til at styre udvikling i stedet for en kravspecifikation. Mit fokus var primært på udfordringerne ved brugerinddragelse og på projektledelsen af iterative prototyping projekter med høj grad af bruger deltagelse.

Tredje studie er mere aktions præget. Her har jeg eksperimenteret lokalt og konkret med hvordan man kan inddrage brugerne i design og udførelse af interventioner der skal skabe forandringer i IT understøttet arbejdspraksis. Til at understøtte denne proces har jeg sammensat en ny tilgang til at optimere IT understøttede arbejdsprocesser, bl.a. via effektkort og formativ effektevaluering.

På et før omtalt seminar blev der talt lidt om de 40 milliarder der er afsat til de nyt sygehusbyggeri. De 40 milliarder har affødt stor debat, men en kommentar gik på at man måske skulle prøver at sætte de tilsyneladende mange penge i relief. Faktisk udgør de 40 milliarder kun 4% af de årlige driftsomkostninger til sundhedsvæsenet. Har desværre ikke været i stand til at be- eller afkræfte disse tal. Har dog svært ved at tro at det danske sundhedsværen er så dyrt. Men hvis der er nogle der har nogle tal vil jeg gerne høre.

For i forhold til et tidligere indlæg jeg har skrevet om danske bank der bruger 17% af deres omsætning på IT, så kunne det jo være sjovt at regne sig frem til hvor mage milliarder der burde være til sundhedsIT i det danske sundhedsværen i så fald man brugte en lige så stor andel som Danske bank. For hvis de 40 milliarder og 4 % er korrekt er vi oppe omkring 160 milliarder på dundheds IT - jeg tror det næppe.

Jeg ved der er nogle derude der læser med. Jeg vil meget gerne høre Jeres kommentarer og meninger. Så derfor en lille opfordring om at bruge kommentarfunktionen lidt mere. Hold Jer endelig ikke tilbage for at komme med kommentarer, spørgsmål, ideer, inputs, feedback, links mm.

I er også velkommen til at kontakte mig direkte på maren [@] ruc.dk

Jeg kan se på statistikken for denne blog at der er en del interesse for shared care. Der er jo mange aspekter ved shared care man kan interessere sig for. Fx bare det at definere shared care er ikke nogen let sag. Og hvis man så ønsker at IT understøtte denne lettere udefinerbare størrelse ja så bliver det for alvor udfordrende. Og hvis man synes det er svært at implementere IT på hospitalerne eller hos de praktiserende læger til IT understøttelse af forskellige processer - og det er svært - ja så er det bare endnu sværere med implementering af IT understøttet shared care. For her skal man implementere IT og tilhørende forandringer både på hospitalerne, de praktiserende læger og måske også hos hjemmeplejen, eventuelle specialister og hos patienterne. Så en ting er at afdække behovene hos disse meget forskellige brugere, dertil kommer designe eller tilpasse en løsning og så hele den store opgave med at implementere teknologi og forandringer. Det lyder næsten som en umulig opgave, mend er er god grund til at forsøge sig. 

I min kommende PhD afhandling som jeg skriver på fortiden beskæftiger jeg mig bla. med udfordringerne ved at inddrage brugere for så mange forskellige brugergrupper i IT implementeringen. Det bygger bla på et studie jeg har lavet af to shared care initiativer i forbindelse med diabetes behandingen. Og nogle af udfordringerne kan læse i denne forskningsartikel . (på engelsk)

 Her diskuteres forståelsen for de praktiserende lægers arbejde, forskelighederne mellem arbejdsgange og tilgange i primær og sekundær sektor og hvor meget diabetes fylder i hverdagen for hhv praktiserende læger og på et diabetes ambulatorium.

Diabetes er mange gange belvet fremhævet som eksempel for share care løsninger for kronisk sygdomme. Men hvorvidt diabetes egentlig er et godt eksempel sætte studiet også spørgsmålstegn ved. Læs lidt mere her i et abstract fra en konference. (på engelsk)

Endnu en lille rapport fra et af de arrangementer jeg har deltaget i. Denne gang drejer det sig om Seminar om optimering af kvalitet og effektivitet i sundhedssektoren- bidrag fra ingeniørvidenskabelige metoder.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi,  talte om at optimering i høj grad kunne opnår ved at fokusere mere på logistik delen. Jesper Poulsen, Ledende overlæge, talte om hvordan IT skulle være med til at forbedre patientsikkerheden og Professor dr.med Torben Schoeder holdt opælg om forskningens og forskningsformidlingens rolle i kvalitets optimering.

På trods af overskriften var der ikke nogle ingeniører på programmet, men ikke desto mindre nogle spændende oplæg.

Det der slog mig ved dette arrangement er den sammenstilling af kvalitet og effektivitet, som ofte forekommer i sundhedsvæsenet. Fx definere SDSD i digitaliserings strategien effektivitet=produktivitet X kvalitet.

Jeg kan godt se at en god kvalitet i behandlingen magne gange er mere effektiv fordi man undgår følge sygdomme, forkorten indlæggelsestiden modvirker gen--indlæggelser mv. Men er der altid en sammenhæng mellem kvalitet og effektivitet? og hvad hvis der ikke er, hvad prioritere man så?

Jeg savner lidt nogle refeksioner over de tilfælde(som jeg mener der må være) hvor kvalitet og effektivitet ikke hænger sammen. Det kommer jo også an på hvordan man definere kvalitet fx. For patienterne kan kvalitet jo godt handle om nærvær og service som ikke altid hænger sammen med kvalitet forstået som optimal behandlingsforløb rent medicinsk.

Den 19 oktober var jeg til et foredrag omhandlende National it-planlægning og den ustyrlige sundheds-it, ved Chefarkitekt Kristian Hjort-Madsen fra Finansministeriet.

Kristian fortalte lidt om hvad finansministeriet arbejde med indenfor IT området pt. En stor del gik på FORM og STORM. Herunder havde de gang i en masse analyser. Budskabet var hverken overraskende eller nyt – Busisness cases er det der skal til! Og vi(os der arbejder med sundhedsIT) skal blive bedre til at opgøre gevinst potentialet.

Jeg kan godt forstå budskabet set fra finanministeriet og set fra et overordnet perspektiv. Og jeg vil da mene man sagtens kan lave business cases med mulige gevinster som så kan bruges til politisk beslutningstagning. Man skal bare ikke regne med at de er gode at styre projekter efter. Men måske det også er ligemeget når pengene er bevilliget eller? Men noget andet er også at gevinsterne jo ikke kommer af sig selv uanset om man implementere IT – de skal indfanges og realiseres. Og jeg vil mene, jo mere erfaring man får med at realisere effekter jo bedre vil man også være til at redegøre for potentielle gevinster og under hvilke vilkår de kan indfanges - og dermed bliver man bedre til at opstille de busisness cases. Alt dette var faktisk et sidespring for det jeg egentlig vill fortælle.

For Kristian fortalte også om mange af de analyser man var i gang med i Finansministeriet. Herunder 5 analyser indenfor sundhedsområdet. Og så vidt jeg forstod var der også gang i analyse om hvorfor store IT projekter fejler. Jeg fik ikke fat i om det var specifikt for sundhedsvæsenet eller blot store projekter generelt. Men hertil vil jeg gerne spørge hvorfor? Kan man ikke blot læse eller gen-læse Bonnerup rapporten? Der er lavet en glimrende analyse hvorfor de store projekter har det svært. Og her vil jeg gerne foreslå at starter med at sikre rammerne er tilstede for at man kan implementere nogle af de forslag der ligger i rapporten og derefter implementere dem, før man begynder på endnu en analyse. Bag i rapporten er 31 praktiske råd til fremtidens IT projekter og rigtig mange af de råd bliver (stadig) ikke fulgt. Så hvorfor skulle grunden til at projekterne fejler have ændret sig så meget?

Sidder og surferede lidt rundt efter nogle historiske oplysninger omkring implementering af EPJ og andre it systemer i sundhedssektoren. vil fx gerne vide hvornår de første patient administrative systemer(PAS) blev indført på hospitalerne. Og hvornrå de første praktiserende læger fik elektroniske journaler. nogen der ved det?

Nå, men mens jeg ledte faldt jeg over et høringssvar/dokument fra Etiskråd. Det handler om:

"nogle af de væsentlige etiske hensyn og dilemmaer, man skal holde sig for øje i forbindelse med indførelsen af den elektroniske patientjournal (EPJ). Disse rent etiske overvejelser vil blive sat i forhold til juraen på området, og der gives eksempler på, hvilke muligheder der er for at implementere etikken i praksis (1)." http://www.etiskraad.dk/sw5116.asp

Meget fint dokument, hvis indhold er meget godt lige at have i bagghovedet.