I et særtidsskrift af Communication of the ACM, fra 1993 om participatory design, skriver Joan Greenbaum om tre tilgange til eller forståelse af deltagende design. De tre tilgange udelukker ikke hinanden, men siger noget om de forskellige bevæggrunde, der er for brugerdreven design.
Den pragmatiske tilgang bygger på, at brugerdreven innovation resulterer i bedre innovationer. Det giver udviklere og designere mulighed for at designe bedre produkter eller systemer til gavn for brugerne selv. Set fra ledelsesperspektiv giver brugerdreven innovation en mulighed for at tilbyde
brugerne eller kunder bedre produkter og bedre service.
Den politiske tilgang, som jeg tidligere har været inde på, bygger på den holdning, at medarbejdere har ret til at få indflydelse på deres arbejdsliv, og at innovationer ikke kun skal være økonomisk fordelagtige men også forbedre arbejdslivs-kvaliteten hos medarbejderne. Ifølge Bjerknes bør ledelsen og udviklerne give medarbejderne mulighed for denne indflydelse.
Den teoretiske/filosofiske tilgang, bygger på Ludwig Wittgensteins’ sprogteori. Wittgenstein udtalte: ”If a lion could speak we would not be able to understand it”. Wittgensteins påstand er, at man skal have samme udgangspunkt for at kunne forstå hinanden. Grundet, at mennesker og løver
lever vidt forskellige liv, vil vi ikke være i stand til at forstå hinanden, løvens tale ville ikke give mening. Dette kan overføres til en udviklingssammenhæng med fx udviklere/designere og brugere.
På trods af at begge grupper er mennesker, er der stor forskel på de enkeltes faglige domæne, det arbejde de udfører og de erfaringer, de gør sig. Det kan gøre det svært for fx en IT systemudvikler og en læge på et hospital, at forstå hinanden. Både i forhold til specifikke fagtermer, men også i forhold til de grundlæggende behov i arbejdet. Den kommunikative udfordring kan afhjælpes ved brug af principper og teknikker fra bl.a. deltagende design.
Bevægegrundene for brugerdreven innovation kan bygge på en eller flere af de tre tilgange, men ved at ekspliciterer dem, kan man sikre sig at man indenfor fx et projekt eller en beslutningsproces, har samme forståelse og bevæggrund for brugerdreven innovation. Formålet med og fokus for brugerdeltagelse er desværre uklart i mange projekter. Det kan både skyldes
manglende refleksion over bevægegrundene, men også manglende refleksion over hvad brugerdreven innovation egentlig er og indebærer.
--
I de tilfælde hvor medarbejderdrevet innovations projekter - intenderet eller uintenderet - kræver en forandring i virksomhedens kerneprocesser eller arbejdsgange har flere studier vist, at brugerdeltagelse, under de rette omstændigheder, er en af succesfaktorerne for en vellykket implementering. Brugerdeltagelse i implementeringen kan være med til at forankre innovationen og tilhørende forandringer. Afdækningen af brugernes behov kan ses som første del i en brugerdreven innovations proces, hvor anden og tredje del er at brugerne også deltager aktivt i implementerings og anvendelses forløbet.
Brugerdrevet innovation kan også være med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads. Fx står der i strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet at forudsætningen for at opfylde visionerne om fremtidens sundhedsvæsen er at sundhedsvæsnet er en ”attraktiv arbejdsplads, som
medarbejderne er glade for og stolte af. Det forudsætter bl.a., at de har effektive arbejdsredskaber, der letter deres dagligdag […]” Medarbejderdrevet innovation under de rigtige forhold, vil kunne være med til at realisere denne strategi. Det kræver dog at man kan afsætte de nødvendige brugerressourcer til at deltage i innovation.
--
Ovenstående er et uddrag fra en artikel jeg har skrevet om brugerdreven innovation til en konference. Læs artiklen her .